Tårnby Brandvæsen gennemfører hvert år en fysisk test for alle medarbejdere. Den fysiske test skal bestås, hvis man skal forblive røgdykker.
FYSISK TEST TÅRNBY BRANDVÆSEN
Du kan se testens krav herunder og/eller tage et kig på testen som VIDEO.
Prøven indeholder øvelser der skal udfordre kondi og styrke. Testen foregår på Tårnby Brandstation og i området omkring.
Testen består af en kredsløbstest og en styrketest. Kredsløbstesten har tre valgfri elementer, så den enkelte brandmand selv vælger om han eller hun vil, løbe, cykle eller ro. Styrketesten består af flere små øvelser, og er aldersgradueret.
Man begynder med kredsløbstesten. Efter kredsløbstesten, har man nogle minutter til at få pusten i, mens man tager indsatsdragt og røgdykkerapperat på. Herefter laves resten af testen uden pauser. Hvis man har spørgsmål til nogle af øvelserne, så er instruktøren til rådighed med vejledning. Bestås testen ikke, kan man ikke fungere som røgdykker. Der er mulighed for at tage en ny test når man er klar, dog senest 3 måneder efter første test. Består man heller ikke denne gang tager ledelsen en samtale med brandmanden for at afklare fremtiden som røgdykker.
Der tages naturligvis hensyn til sygdom og skader i forbindelse med denne test.
STYRKETEST:
Slag med mukkert på dæk 35 gange ID & FÅSquat Med kettlebell på 20 kg - 25 styk ID & FÅOphaling af slanger 3 B slanger i forlængelse til repos ID & FÅGang med 2 B-kurve 100 m i gården ID & FÅGå på ståltrappen 3 gange op og 3 gange ned ID & FÅTræk af dukke 70 kg - 40 m ID & FÅ
FORKLARING:
ID: Indsatsdragt
FÅ: Fuld åndedræt
TG: Tidsgrænse
Træningstøj: Røgdykkerunderklæder som er udleveret af brandvæsnet.
Opvarmningen står man selv for, men instruktøren vil gerne vejlede.
Herunder kan du se hvilke krav der stilles til den enkelte brandmand. Kravene er tilpasset brandfolkenes alder, og i roning også vægt.