I juni 2002 indgik folketingets partier et 4 årigt beredskabsforlig. Som noget helt nyt havde man besluttet, at det fremover skulle være kommunalbestyrelsen, der selv var ansvarlig for at dimensionere det akutte brand- og redningsberedskab ud fra lokale risikovurderinger, frem for de hidtidige centralt fastlagte minimumskrav til de enkelte beredskaber.
Selve processen er nu kendt som "risikobaseret dimensionering". I 2007 udkom den første udgave af Tårnby kommunes risikobaseret dimensionering. Denne udgave (2018) er således en revideret udgave af 2007 rapporten.
Udover indsatsdelen skal kommunen også forholde sig til det forebyggende arbejde, som her i kommunen bl.a. indebærer uddeling af røgalarmer til alle pensionister, undervisning af samtlige kommunens 4. klasser i elementær brandbekæmpelse samt førstehjælpskurser.
De eneste konkrete krav der pt. er gældende angående dimensionering af mandskab, køretøjer og materiel omhandler førsteudrykningen, som efter bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005, skal være bemandet med minimum een holdleder samt det for materiellets betjening nødvendige mandskab og være afgået senest fem minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen.
Alle øvrige krav er baseret på kommunens egen vurdering og indeholder ord som nødvendig, tilstrækkelig og forsvarlig, altså meget åbne krav som gør det muligt for den enkelte kommune at bruge ressourcerne der hvor den risikobaserede dimensionering viser behovet er.
Den risikobaserede dimensionering består af en risikoidentifikation, en risikoanalyse, et oplæg til serviceniveau, politisk fastlæggelse af serviceniveau samt implementering af serviceniveau. Kommunalbestyrelsen skal indsende den godkendte plan for det kommunale redningsberedskab til Beredskabsstyrelsen.
Efterfølgende skal der løbende følges op på forandringer i kommunen, således at beredskabet til enhver tid er tilpasset de risici, der er i kommunen. Planen skal desuden være en del af kommunens civile beredskabsplan.