Brand i transformatorstation på jernbanen er lig med højspænding og så skal man til at passe på!
Slukningsanlægget var udløst i en transformerstation i forbindelse med jernbanen mellem Tårnby og Lufthavnen, så ved ankomst var der stadig lidt røg og en umiskendelig lugt af brændt elektronik. Det viste sig dog ved gennemgang med termisk kamera at der ikke var nogen alarmerende temperaturer, så anlægget havde virket efter hensigten. En nærmere gennemgang viste at det var et af flere backup batterier der havde været påvirket. Herefter kunne skadestedet overdrages til Banedanmark og togdriften atter sættes i gang.