Trappeløb i Berlin

Kj Foto 11Maj2019 Berlinfirefighter 2

Lørdag d. 11/maj afholdtes den 9. Berlin Stairrun.

Berlin Stairrun er en årlig tilbagevendende begivenhed for aktive brandfolk. Tårnby Brandvæsen havde en brandmand med, som dannede makkerpar med en kollega fra Hovedstadens Beredskab.

Løbet starter på Alexandra Platz i centrum af Berlin. Der løbes ca. 200 meter i gadeplan, derefter løbes op af brandtrapperne til 39. etage (770 trin), iført fuld indsatsdragt, røgdykkerapparat, hjelm,  handsker og støvler. Al udstyret vejer ca. 25 kg.

De friske brandfolk må kun benytte den luft de har i deres flaske på ryggen. Slipper luften op er de ude af racet.

Kj Foto 11Maj2019 Berlinfirefighter 5

Brandvæsnets Idrætsforening (BI) deltog igen i år med det største antal deltager nogensinde.
(BI) havde 21 hold til start ud af over 660 hold. Hvert hold består af et makkerpar, der følges ad hele vejen til toppen.

(BI)'kvindehold vandt guld i 2018. Denne guldmedalje skulle forsvares i år, men det blev et tæt opløb, hvor kun 17 sekunder skilte nr 1 til nr 3.
Idrætsforeningens kvindehold fik 3.pladsen i år med tiden 9 min 37 sek.

Det hurtigste danske hold fik en flot 12. plads med tiden 7min 35 sek, med 2 brandfolk fra Hovedstadens Beredskab.
Det hold hvor Tårnby Brandvæsen var repræsenteret fik i en flot tid på 9min 07 sekunder, hvilket gav en 68.plads ud af ca. 660 hold
Det hurtigste hold var tysk, og løb i tiden 6 min 16 sek, i klassen "Youngster" med total alder på max 80 år.

(BI)  er en idrætsforening der har medlemmer fra Hovedstadens Beredskab, Tårnby Brandvæsen, samt Københavns Lufthavn's Brand & Redning.

Kj Foto 11Maj2019 Berlinfirefighter 1

Du kan se flere billeder HER!

Tårnby frise

Tårnby Brandstation  *  Gl. Kirkevej 100  *  2770 Kastrup  *  tlf. 3247 0330  *  brandstationen@taarnby.dk  *  EAN 5790000416257

×

Cookie info