Tårnby og Dragør drenge på overlevelsestur

Cph

"Hvor går grænsen 2019" - Tårnby og Dragør drenge fik rykket grænser på overlevelsestur.

Røgdykning, træklatring, sejlads og rappelling var blandt de øvelser som 21 drenge fra 13-16 år skulle igennem på en overlevelsestur i Kongelunden på Amager.
Turen blev gennemført sammen med nærpolitibetjente fra Amager, Tårnby Brandvæsen og SSP-medarbejdere fra Tårnby og Dragør, Klub Tårnby og UNG Tårnby.
Overlevelsesturen foregik over to dage med overnatning i det fri, hvor vejret viste sig fra sin bedste side og humøret var i top.
Drengenes fysiske grænse blev testet under en længere rute med forskellige aktiviteter bl.a. træklatring, sejlads, kommandokravl, rappelling og rebklatring.
Drengene fik også undervisning i forskellige brandslukningsmetoder af Tårnby Brandvæsen og gennemførte en røgdykningsøvelse i et passagerfly, hvor de skulle redde en person ud - som i denne øvelse blot var en dukke.

Drenge på røgdykkerøvelse

Om natten blev de igen sat på prøve, da gruppen i fællesskab skulle opklare et mord og undervejs følge en rute i skoven, der var sparsomt oplyst med blå blink.
Der var også undervisning i moral, etik og lovgivning.
Under turen fik drengene dannet gode relationer til de lokale nærbetjente og klubmedarbejdere.

Tårnby frise

Tårnby Brandstation  *  Gl. Kirkevej 100  *  2770 Kastrup  *  tlf. 3247 0330  *  brandstationen@taarnby.dk  *  EAN 5790000416257

×

Cookie info