Bålafbrænding. Desværre kan du ikke bare afbrænde bål som det passer dig. Der er en række regler og hensyn du skal huske på.
Al afbrænding af affald, herunder haveaffald og lignende, er forbudt, med mindre kommunen i et regulativ for husholdningsaffald giver tilladelse.I regulativ for husholdningsaffald er det tilladt at afbrænde:• haveaffald Sankt Hans aften• rent, tørt træ til rekreative formål på særligt indrettede, mindre bålpladser, som ikke har karakter af affaldsforbrændingHenvendelse herom rettes til din kommune.
Generelt om bål
• Der skal udvises forsigtighed ved enhver form for afbrænding.• Afbrænd kun rent, tørt træ, kul m.v.• Afbrænding af bål må ikke finde sted i hård vind eller derover (>11 m/sek). Hvis vinden under afbrændingen ændrer retning eller forøges i styrke, således at der kan opstå brandfare eller fare for væsentlig ulempe for omgivelserne ved røg, gløder eller aske, skal bålet straks slukkes.• Afbrænding af bål skal ske under opsyn på kontrolleret vis, indtil ild og gløder er slukket på en måde, så der ikke er fare for, at der efterfølgende opstår en brand.• Afbrænding af bål må ikke ved røg eller på anden måde være til væsentlig ulempe for omgivelserne.• Brandvæsnet kan for et nærmere afgrænset område forbyde eller fastsætte vilkår for enhver afbrænding i det fri i en nærmere angivet periode, såfremt områdets beskaffenhed udgør en øget brandrisiko, f.eks. pga. tørke eller andre ekstraordinære forhold.• Afbrænding af bål, herunder flytbare ildsteder (bålfade), må ikke finde sted i carport, under overdækninger eller lign., medmindre disse (ildstederne) er fremstillet med henblik herpå.
Fakta om vind se tabellen her
For at sikre at bål ikke antænder omgivelserne skal følgende minimums afstandskrav overholdes: Mindre bål, f.eks. spejderbål (max. 0,2 rummeter):* 10 m til bygninger med hårdt tag.* 30 m til brandbare markafgrøder.* 30 m til bygninger med letantændelig tag (stråtag o. lign.).* 30 m til nåletræsbevoksninger og anden brandbar vegetation.* 30 m til større oplag af træ, brandbar emballage, brandfarlige væsker o. lign. Større bål, f.eks. Skt. Hans bål (over 0,2 rummeter):* 30 m til bygninger med hårdt tag.* 60 m til brandbare markafgrøder.* 200 m til bygninger med letantændelig tag (stråtag o. lign.).* 200 m til nåletræsbevoksninger og anden brandbar vegetation.* 200 m til større oplag af træ, brandbar emballage, brandfarlige væsker o. lign.- Røg m.m. fra afbrændingen, må ikke være til stor ulempe for dine omgivelser (naboer, trafik osv.).- Kontroller altid at ild og alle gløder er slukket, inden du forlader bålet.- Af hensyn til miljøet og dine omgivelse må du kun afbrænde grene o. lign. (rent træ).- Brug din sunde fornuft!- Vejledning for sikkerhedsafstande ved bålafbrænding findes HER.Du skal ikke have Brandvæsenets tilladelse til afbrænding af bål, men du skal overholde de regler der er beskrevet ovenfor, samt bekendtgørelsen herunder. Er du i tvivl om noget eller har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Tårnby Brandvæsen på tlf. 32500700.Henvisninger:Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.
Vejledning / Gode råd:
Gode råd fra brandvæsenet • Afbrænd kun rene og tørre træmaterialer som ikke er imprægneret. Affald o. lign. må ikke afbrændes.• Lav aldrig et bål som er større, end det kan overskues.• Fjern brændbar vegetation omkring afbrændingsstedet/bålpladsen.• Klargør haveslange, spand med vand el. lign. så en evt. brand hurtigt kan slukkes.• Tænk over hvad der afbrændes (papir, strå, grannåle og andre lette materialer kan flyve langt som gløder).• Antænd aldrig bål med benzin eller andre brandfarlige væsker. Brug i stedet optændingsbriketter eller tørt træ.• Hold altid bålet under opsyn og lad ikke mindre børn selv lave bål.• Forlad ikke stedet før de sidste gløder er helt slukket. Sluk evt. med vand.
Hæld aldrig en brændbar væske på et bål eller en grill, der har været ild i. Der er ofte en lille glød et sted i kullene, så hvis der hældes en brændbar væske på, kan der uden varsel opstå en eksplosion eller en eksplosionsagtig brand og give dig eller andre, der står ved siden af, alvorlige forbrændinger
Vejledning til afbrændings bekendtgørelsen
generelle brandråd
affaldsbekendtgørelsen