Røgalarmer passer på dig, når du sover.
Ild er noget, de fleste har respekt for – det er dog den giftige røg, der er skyld i langt de fleste alvorlige skader ved brand. Med røgalarmer i huset kan du sikre dig og din familie de vigtige, få minutter, der betyder forskellen mellem liv og død.
En god tommelfingerregel siger, at der ikke bør være mere end ti meter mellem røgalarmerne i din bolig. På Beredskabsstyrelsens hjemmeside finder du denne gode oversigt over placering af røgalarmer.
Gode råd til opsætning
Hav røgalarmer på hver etage.
Røg søger opad. Sæt derfor røgalarmerne i loftet – så højt som muligt.
Sæt en røgalarm i loftet ovenover trappen.
Placer dine røgalarmer centralt i lokalet – undgå hjørner.
Undgå røgalarmer i køkken, bad eller tæt på brændeovn, da damp og os ofte vil udløse falsk alarm. En alarm i nærheden af køkkenet er dog en god idé, da mange brænde ofte sker i forbindelse med madlavning.
Placer dine røgalarmer mindst en meter fra vinduer eller anden ventilation. Luften kan trække røgen væk fra alarmen.
Kig efter CE-mærket. Det viser, at dine røgalarmer møder EU-lovgivningens standarder.