Under brandsikker bolig finder du gode råd om at forebygge, at en brand opstår i dit hjem, og hvordan du kan sikre dig og din familie.
Brandvæsenet rykker ud til brande i private hjem ca. 3.900 gange om året, og ifølge en befolkningsundersøgelse, som Epinion har foretaget for TrygFonden og Beredskabsstyrelsen, opstår der derudover årligt omkring 60.000 såkaldte ”happy fires”, hvor folk selv slukker en mindre brand i hjemmet uden brandvæsenets hjælp.