Naboen til et autoværksted på Løjtegårdsvej bemærkede en sen nattetime, at der var flammer derinde og fik tilkaldt brandvæsenet.
Ved ankomst til adressen kunne der ses røg komme ud af bygningen flere steder. Det skulle vise sig at være en bil der brændte på værkstedet hvor der stod en del biler, flere oppe på lifte. Porten var ikke til at få op i første omgang, hvilket besværliggjorde udluftning og muligheden for at bringe temperaturen i rummet ned.  Det lykkedes dog på et tidspunkt, og efter endt slukning og udluftning kunne skadeservice sammen med politiet tage over.