Torsdag d. 1. oktober lukkede forbindelsen i tre timer, mens beredskabet trænede samarbejdet i tilfælde af en større ulykke
Et scenarie med knap 50 sminkede figuranter med varierende skader samt en række smadrede køretøjer var synet der mødte indsatspersonalet, da de kom frem til et færdselsuheld i tunnelen. På Øresundsforbindelsen møder der styrker frem fra både Danmark og Sverige, og derfor trænes de i blandt andet at kunne samarbejde uagtet sprog- og organisatoriske forskelle.
Øvelsen gik rigtigt godt og alle omkring 150 deltagere mødtes efterfølgende i Amagerhallen tæt på midnat, hvor to pølsevogne sørgede for at alle fik en god afslutning på øvelsen.
Foto: Øresundsbron