Mobilvarsling

Om Mobilvarsling

Bliv advaret direkte på mobilen! Få advarsler fra myndighederne med en alarmlyd direkte på mobilen ved større ulykker og katastrofer.

Sådan virker Mobilvarsling
Med Mobilvarsling kan du blive advaret direkte med en alarmlyd på din smartphone, når myndighederne advarer om større ulykker i dit område. 

App'en kan advare dig, hvis du befinder dig i ulykkesområdet. Du kan også blive advaret, når advarslerne gælder områder, du har valgt på forhånd - for eksempel hvor du, din familie eller venner bor. Du kan selv vælge hvilke typer af hændelser, du vil advares om, og hvorvidt du vil have notifikationer med lyd eller ej.

Du skal give app'en tilladelse til at sende notifikationer, men bestemmer selv, om du vil have lokationsbaserede advarsler (via telefonens GPS), vælge advarsler til i en eller flere kommuner - eller begge dele. I app'ens indstillinger kan du ændre de områder, du ønsker at modtage notifikationer om, hvilke typer af advarsler, du ønsker at modtage, og hvilken lyd, du ønsker at blive alarmeret med.

App'en udsender advarsler:

  • Når myndighederne udsender beredskabsmeddelelser (ved situationer af livstruende karakter for et større antal mennesker) 
  • Når myndighederne udsender app-advarsler (ved situationer, der vedrører borgernes sikkerhed og sundhed, men som ikke er akut livstruende)
  • Når DMI udsender varsler om storm, orkan, kraftig regn, skybrud og snestorm
  • Når Vejdirektoratet udsender særmeldinger om akutte motorvejs- og brospærringer af længere varighed 

Mobilvarsling

Hent Mobilvarsling til din smartphone i App Store eller Google Play.

Tårnby frise

Tårnby Brandstation  *  Gl. Kirkevej 100  *  2770 Kastrup  *  tlf. 3247 0330  *  brandstationen@taarnby.dk  *  EAN 5790000416257

×

Cookie info